Oplysninger om databeskyttelse og garanti
Du er allerede registreret som bruger på RIO-platformen hos TB Digital Services GmbH (Oskar-Schlemmer-Str. 19-21, 80807 München, Tyskland; i det følgende benævnt "TBDS") og ønsker at gøre brug af tjenesten Timed ved at bestille tjenesten på RIO Marketplace.
- Formålet med databehandlingen
Til dette formål accepterer du ved at bekræfte denne databeskyttelseserklæring og derudover punkt 8.3 i de generelle vilkår og betingelser for brug af RIO-platformen ("Platformsbetingelserne") og RIO-ordrebehandlingsaftalen i henhold til artikel 28 i GDPR, at- TBDS (a) behandler de personoplysninger om dig, der er anført i § 2, med det formål at stille tjenesten Timed til rådighed for dig som bruger af RIO-platformen og (b) regelmæssigt videregiver disse til DAKO GmbH (Brüsseler Str. 22, 07747 Jena, Tyskland; i det følgende benævnt "DAKO GmbH") med det formål at beregne arbejds-, køre- og hviletider i henhold til direktiv 2002/15/EF, forordning (EF) nr. 561/2006 samt forordning (EU) nr. 165/2014; og at
- DAKO GmbH må viderebehandle de personoplysninger om dig, der er anført i § 2, med det formål at beregne en førers arbejds-, køre- og hviletider i henhold til direktiv 2002/15/EF, forordning (EF) nr. 561/2006 samt forordning (EU) nr. 165/2014 på vegne af TBDS og regelmæssigt må videregive disse til TBDS.
- Hvilke data videregives?
Med det formål at stille RIO-tjenesten Timed til rådighed og beregne arbejds-, køre- og hviletider videregives regelmæssigt følgende personoplysninger om dig til DAKO GmbH:
Dit RIO-brugernavn samt dit virksomhedsnavn, som er gemt hos os,
stelnummeret (VIN) på dit erhvervskøretøj,
nummeret på det førerkort, der bruges i dit erhvervskøretøj, samt
førerens identifikationsnummer samt navn og fødselsdato på føreren.
- Med det formål at beregne arbejds-, køre- og hviletider i henhold til direktiv 2002/15/EF, forordning (EF) nr. 561/2006 samt forordning (EU) nr. 165/2014 behandler DAKO GmbH følgende personoplysninger og videregiver dem derefter regelmæssigt til TBDS:
Dit RIO-brugernavn samt dit virksomhedsnavn, som er gemt hos os,
stelnummeret (VIN) på dit erhvervskøretøj,
nummeret på det førerkort, der bruges i dit erhvervskøretøj, samt
førerens identifikationsnummer samt navn og fødselsdato på føreren.
- Retsgrundlag for databehandling
De (data)behandlingsaktiviteter, der er beskrevet ovenfor, er baseret på følgende retsgrundlag:
Dit samtykke til et eller flere specifikke formål, som er beskrevet i denne databeskyttelseserklæring i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a, i GDPR;
Opfyldelse af en aftale eller gennemførelse af foranstaltninger forud for en aftaleindgåelse i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b, i GDPR.
- Dine rettigheder
Ud over retten til at blive informeret om de data, der vedrører dig, og, hvis det er teknisk muligt, at få berigtiget dine data, har du også ret til at få slettet dine data og begrænset behandlingen af de af dine data, der er indsamlet til ovennævnte formål, i det omfang dette ikke er i strid med nogen lovbestemmelser. Endvidere har du også ret til dataportabilitet.
Desuden har du ret til at tilbagekalde det samtykke/den samtykkeerklæring, som du har givet her. Samtykket er frivilligt og gælder, indtil det tilbagekaldes. Din tilbagekaldelse påvirker ikke lovligheden af indsamlingen, behandlingen og videregivelsen af de data, der er foretaget på grundlag af samtykket frem til tilbagekaldelsen.
Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke eller gøre dine rettigheder gældende i forhold til dine data, bedes du sende os en e-mail på support@rio.cloud. Alternativt kan du skrive til datenschutz@rio.cloud eller sende din indsigelse pr. post til følgende adresse:
TB Digital Services GmbH
Oskar-Schlemmer-Str. 19-21
80807 München
Hvis du tilbagekalder dit samtykke til den databehandling, der er beskrevet i § 1, og til videregivelse af data, gør vi dig opmærksom på, at vi ikke længere kan stille RIO-tjenesten Timed til rådighed, og at TBDS for så vidt er berettiget til at opsige tjenesten.